Galfonds makker sviner ham til
Phil Galfond fremstår normalt som et af de mest rolige gemytter i pokerverdenen, og man har på fornemmelsen, at han har en evne til at hvile i sig selv, som vil gøre selv en zen-buddhistisk munk misundelig.
Derfor kom det også som lidt af en bombe, da han i sidste uge lagde sag an imod sin tidligere makker William F. Murphy med hvem han startede coaching-sitet Bluefirepoker.com op sammen med.
Ifølge sagsanlægget gør Phil Galfond krav på en tredjedel af de indtægter træningssitet genererede i 2011. Angiveligt et beløb, der løber op i over $400.000, hvis det svarer til, hvad Galfond fik for sit engagement i 2009 og 2010.
Nu har William F. Murphy imidlertid lagt sin version af historien op på Bluefirepoker.com, og her fremmaler han et billede af en Galfond, som ikke levede op til sine forpligtigelser overfor sitet, og først og fremmest brillerede ved ikke at producere de træningsvideoer, han havde lovet.
William F. Murphy prøvede angiveligt flere gange at sætte et møde i stand for at diskutere tingenes tilstand med sin daværende forretningsmakker, men blev hver gang affejet per SMS.
Det hele kulminerede, da William F. Murphy via en tredjepart fik at vide, at Galfond havde trukket sig fra Bluefirepoker.com.
”It was one of the most unprofessional things I’ve ever seen. I got a text from someone else alerting me of the announcement. Unbelievable. After several years, of working together, he completely threw me and the company under the bus. I almost didn’t believe that it happened,” skriver han.
Du kan læse hele indlægget her.