Genvalg til hacker-hotel ved EPT Barcelona
PokerStars bekræfter, at EPT Barcelona fortsat vil gøre brug af det luksuriøse Hotel Arts på trods af sidste års problemer, hvor hackere havde held til at bryde ind på flere spilleres værelser og installere software på deres computere.
“Jeans” og vennen Ignat “0human0″ Liviu oplevede således begge at komme op til deres værelse på det mondæne luksushotel i Barcelona, hvor nøglekortet til døren ikke virkede. Efter at have hentet et nyt nøglekort ved hotellets reception, låste de sig ind på deres værelser, blot for at konstatere at deres laptops var forsvundet.
Herefter henvendte de sig til hotellets reception for at melde deres computere stjålet. Da de returnerede til værelset – ca. 10 minutter senere – var computerne tilbage. Dog med en ubehagelig ændring. De to laptops havde nemlig begge fået installeret trojanske heste, som ikke havde været der tidligere. Den installerede malvare gjorde det muligt for forbryderne at se Kyllönens computerskærm, mens han spillede.
Kommunikationschef for PokerStars, Eric Hollreiser, fortæller til pokerfuse.com, at verden største pokersite havde sine bekymringer i forhold til sikkerheden på hotellet, men at Hotel Arts har taget hånd om problemet og tager spillernes sikkerhed meget alvorligt.
Læs også: IT Ekspert: – Pokerspilleres indstilling til IT-sikkerhed er ekstremt skræmmende