Gert Andersen tog søndagssejr

Turneringsspecialisten Gert ’Koj-Gysto’ Andersen kan endnu. Jyden som i 2008 blev nummer 14 i WSOP Main Event – samme år som Peter Eastgate vandt – kunne her til morgen snøre sækken i og tage €100.000 Guaranteed ned på Unibet.

Sejren indbringer ikke mindre end €25.841,39, og det var tilsyneladende på tide, at det igen lykkedes Gert Andersen at vinde en turnering.

”Længe ventet søndagssejr, man havde jo helt glemt hvor godt det føles :),” skriver han på sin facebook-profil.

Selvom det placeringsmæssigt ikke ser helt så fornemt ud, så lykkedes det faktisk Jannick Wrang at score en endnu større gevinst, da han spillede GSOP Grand Slam (NL Hold’em $400.000 Guaranteed). Under nicket ’NEBUKANEZARR’ sluttede han nemlig som nummer tre ud af 144 spillere, hvilket gav ikke mindre end $83.470