Greenstein: Gus har fundet opskriften på en onlinekatastrofe

Gus Hansen er året største onlinetaber med et minus på fem millioner dollars, og tallene ser bestemt ikke bedre ud, hvis man tager et skridt tilbage og kigger på dem i et bredere perspektiv, for det danske fyrtårn er ved at at nå et karrierelavpunkt på minus $20 millioner for sit onlinespil igennem årene.

De miserable onlinetal står i stærk kontrast til Gus Hansens live-meritter, hvor han på turneringsfronten har cashet for over $11 millioner og angiveligt er en vinder i de store cashgames. I følge Barry Greenstein, der kender Gus Hansen fra de største live cashgames, så er det dog ikke overraskende, at danskeren taber på nettet.

“Gus er en meget bedre spiller end folk er klar over og hans rekord-liste for turneringer er måske den bedste overhovedet. Han er en god frontløber, men han er faldet bagud på onlinefronten, og hvis man ser bort fra et par få upswings, så har han kæmpet med at få det til at fungere på nettet.”

“Han har ikke taget vare på sig selv, for selvom han er én af verdens bedste allround-spillere, så nytter det ikke at spille mod specialister i lige netop deres favoritdiscipliner. Dét er en opskriften på en katastrofe, specielt for en mand, der ikke kvitter spillet, når han taber eller ikke spiller sit A game,” fortæller Barry Greenstein til PNN.dk.

Han tilføjer dog, at han ved, at Gus Hansen har klaret sig godt i de store Open Face Chinese-spil, hvor der spilles om gigantbeløb, og hvor man i en god session kan vinde flere millioner af dollars.

“Men det er et swingy game, og jeg har ikke talt med ham på det seneste.”