Greenstein om ebola og onlinepoker: Fri os fra skræmmekampagner
Barry Greenstein har igen været til tasterne på hjemmebanen PokerStars, og har forfattet et ret interessant blogindlæg, hvor han sætter lighedstegn mellem Ebola og poker.
Indlægget hedder ‘The Ebola Poker Scare’, og handler i bund og grund om den massehysteri, som medierne og politikerne skaber over visse emner. Således pointerer ‘pokerens Robin Hood’, hvordan Ebola-udbruddet faktisk i store hele var håndteret vel af sundhedsvæsenet i hjemlandet USA, og at de enkelte dødsfald som sygdommen var skyld i, blot er en brøkdel af det antal, som mister livet hvert år til ganske almindelig forkølelse eller lignende.
Hans hovedpointe er dog, at disse skræmmekampagner altid opstår lige omkring valgene til Senatet og Repræsentanternes Hus. Ligeledes har poker nemlig farene ved onlinepoker nemlig også været i mediernes søgelys, og det ærgrer Greenstein. Det er nemlig artikler og politikere der udelukkende fokuserer på ludomani, underage-gambling og hvidvaskning af penge, der til stadighed afholder online poker fra igen at blive lovligt i ‘Guds eget land’.
“Jeg har haft samtaler med politikere, der prøver at bringe argumentet om mindreåriges gamblingmuligheder på banen. Der minder jeg dem om, at jeg også er far. Hvor mange har haft problemer med, deres børn gamblede på nettet, og hvor mange til sammenligning haft problemer med deres børn, der chatter med fremmede på nettet, bruger for meget tid på Facebook eller bruger hundredevis af dollars på in-app handler i et iPhone-spil? Vi har alle sammen problemer med vores børns online-opførsel, men det er meget sjældent, at online gambling er problemet”, skriver han, og fortsætter.
“Nu da de amerikanske valg er ovre, hører vi allerede meget mindre om Ebola. Jeg tror, det vil fortsætte sådan. I og med der først er valg igen om to år, slipper vi forhåbentlig for at bruge tid på politikere, der forsøger at skræmme os med Ebola og online poker, så vi igen kan få friheden til at spille på nettet hjemme fra vores egne stuer”, slutter Greenstein.
Du kan læse hele bloggen på PokerStars’ side.