Grumt turnkort afgjorde EPT Deauville Main Event

Rumænske Dany Parlafes gik ind til finalebordet ved EPT Deauville Main Event som suveræn chipleader og med over 43% af alle chips foran sig, og han var fortsat i front, da han i den afgørende Heads Up sad overfor bulgarske Ognyan Dimov.

I en heads up-match, der varede 117 hænder måtte Dany Parlafes dog gang på gang se sig selv være på den forkerte side af en række setups, og selvom han undervejs spillede fremragende poker – og bl.a. korrekt fik foldet en straight – så var han reelt chanceløs.

Den afgørende hånd faldt, da Dany Parlafes sendte sine sidste 26 big blinds til midten med med es-konge, og blev kaldt af Ognyan Dimovs es-knægt suited. En dobling ville sende rumæneren tilbage i front, men poker er et ondt spil, for dealeren fandt en flush frem på turn, og serverede dermed sejren til Ognyan Dimov.

Payouts
1 Ognyan Dimov €543,700
2 Dany Parlafes €338,700
3 Benjamin Buhr €242,390
4 Benjamin Pollak €187,550
5 Andrius Bielskis €147,760
6 Joseph Carlino €115,650
7 Massou Cohen €85,530
8 Matas Cimbolas €58,820