Guldhammer om Poker for Rwanda: Hvis vi bliver pressede må Monica spille topløs

Så er vi i gang! Velgørenhedsugen Poker for Rwanda løber til og med søndag og vi håber, at så mange af pnn.dk’s læsere som muligt vil slutte op om det gode initiativ. Én som i hvert fald vil give sig 100% og gå forrest i bestræbelserne på at samle skejser ind er Slowplays kaptajn, Morten Guldhammer. Jep, du læste rigtigt – Vi har kapret manden, der kan lave én sølle dollar om til 415.000 kroner. Mr. Morten ’Gratis’ Guldhammer Himself.

Derudover har blandt andre brandvarme Alexander ’AlexKP’ Petersen og Monica ’PokerMonica’ Martinsen valgt at hjælpe Slowplay med at samle penge ind. Og ’PokerMonica’ er allerede kommet fremragende fra start – for få minutter siden vandt hun en Sunday Warm Up-satellit og hun har lovet, at 10% af de eventuelle gevinster i den store søndagsturnering vil går ubeskåret til Poker for Rwanda.

Morten Guldhammer, hvad er dine forventninger til indsamlingen?

”De er store! Personligt regner jeg med at skrabe $150 sammen i løbet af ugen, men jeg håber, at brugerne på Slowplay vil hjælpe til med at få samlet et rigtig stort beløb ind. Det er vildt fedt, at en chef som ’AlexKP’ vil støtte op omkring det her, så jeg håber, at han kan spille en masse hjem. Hvis det går helt galt, så må vi bare få ’PokerMonica’ til at spille topløs, mens vi livestreamer. Det er fandeme poker og patter, og skulle nok få hevet nogle skillinger hjem.”

Ja, hvem pokker ville ikke gerne se ‘PokerMonica’ spille topløs? Se bare dette smukke foto taget af Katja Alieva:

Sådan støtter du selv op om projektet:

Hvis du vil være med under vores faner, kan du hjælpe os til sejr ved at donere en andel af dine gevinster i løbet af ugen. Vores holdkaptajn Morten Guldhammer vil i løbet af ugen gå foran ved at spille Poker for Rwanda, og du kan således være med på hans hold.

For at donere skal du foretage en player-to-player transfer  til følgende profil på PokerStars.com:

SlowplayFond

Du overfører således i PokerStars klienten:
1) Vælg ”Funktioner” i topmenu
2) Vælg ”Overfør penge”
3) Indtast beløb og SlowplayFond under Bruger-id
4) Klik ”OK”.
Alle donationer er anonyme, men alle donerende spillere deltager i konkurrencen deltager i lodtrækningen om gratis Sunday Million tickets. De vindende spillere bliver annonceret på

www.facebook.com/PokerForRwanda

Du er naturligvis også meget velkommen til at skrive om din donation på Facebook for at opfordre andre til at gøre det samme.

Hvor meget skal jeg donere?

Du er velkommen til at donere, så meget som du har lyst til. Som en rettesnor anbefaler Poker for Rwanda, at spillere donerer 10 % af deres gevinster, men både mere og mindre er meget velkomment.

Kan jeg få noget ud af at donere – ud over den dejlige fornemmelse af at hjælpe andre?

Ja.  Alle donerende spillere deltager i lodtrækningen af 5 x Sunday Million tickets på PokerStars.com. Og hvis pnn.dk vinder, bliver vi vært for en 2.000 $ freeroll, hvor kun donerende spillere kan deltage.

Spil med i turneringer

Der er også sat et par velgørenhedsturneringer med garanteret præmiesum op. I to  $3 rebuy turneringer kan du spille med om en garanteret præmiepulje på 5.000 $ i hver turnering. 50% af buy-in/rebuys/add-ons går til velgørenhed og den anden halvdel til præmiepuljen.

Turneringerne finder sted på PokerStars.com på følgende tidspunkter:

Tirsdag den 8. november kl. 20.10 – Turnering: ’Poker for Rwanda’

Søndag den 13. november kl. 20.10 – Turnering: ’Poker for Rwanda’

Du finder turneringerne i lobbyen under ”Turnering” – ”Regional”

Om Poker for Rwanda

Kampagnen er et tiltag af PokerStars og Educat, der støttes af de danske pokermedier. Formålet er at samle de danske pokerspillere om at spille poker for et godt formål.

Allerede i 2009 fik Educat skabt sit økonomiske fundament ved at udvikle en kampagne for de danske pokerspillere. Ved denne lejlighed lykkedes det for PokerStars og de danske pokerspillere at indsamle  24.000 $ i løbet af kampagneugen. I sommeren 2011 donererede PokerStars endnu 10.000 $, som Educat ubeskåret bruger til at uddanne ca. 60 mikro-entreprenører i Rwanda, og med denne kampagneuge er der endnu flere midler på vej.

www.facebook.com/PokerForRwanda