Guldhammer scorer sponsorkontrakt

Manden der kom til EPT København 2010 for en dollar og endte på finalebordet kan nu juble over en sponsorkontrakt. Morten Guldhammer har nemlig fået en sponsoraftale på plads med Poseidon Poker og vil således repræsentere hav-gudens trefork ved forskellige turneringer rundt omkring i det danske land.

Morten Guldhammer har valgt at fejre sit sponsorat ved at invitere til en bounty freeroll søndag den 6. november kl. 20.00 og udlover en bounty på $50 til den spiller der formår at sende ham på railen. Turneringen er helt i Guldhammers ånd, en freeroll med mulighed for $1 rebuys + en super addon for på den måde at bidrage med, og være en del af en turneringsserie hvor alle kan være med og at der spilles for hyggens skyld.

”Jeg er super glad for kontrakten, som i første omgang løber frem til februar måned. Den betyder, at jeg kan spille med i en masse DAPT-tours og andre turneringer rundt omkring i Danmark. Derudover har vi snakket om Super 2012 og European Shorthanded,” siger Guldhammer til Slowplay.dk.