Gus i 48 timers nedtur

Historien har det med at gentage sig selv for Gus Hansen, der må erkende, at 2014 bestemt ikke var hans år. Hver gang han har taget ét skridt frem på onlinefronten, så er det blevet fulgt op med to tilbage.

Således også de seneste tre dage, hvor han ellers lagde flot ud med et plus på over en halv million dollar, mens siden fulgte op med en 48 timers nedtur til over $600.000, så det samlede regnskab kom til at lyde på $126.000.

Gus Hansen udbygger dermed sin lidet flatterende position, som årets suverænt mest tabende onlinespiller med et minus på næsten seks millioner dollar.

PNN.dk talte tidligere på året med Barry Greenstein, der ganske enkelt mener, at Gus Hansen, på trods af et enestående talent, er faldet bagud på onlinefronten.

“Hvis man ser bort fra et par få upswings, så har han kæmpet med at få det til at fungere på nettet. Han har ikke taget vare på sig selv, for selvom han er én af verdens bedste allround-spillere, så nytter det ikke at spille mod specialister i lige netop deres favoritdiscipliner. Dét er en opskriften på en katastrofe, specielt for en mand, der ikke kvitter spillet, når han taber eller ikke spiller sit A game,” udtalte Greenstein.

Gus48timer