Gus forlader live-cashgame efter stort tab
Tidligt i morges dansk tid startede et tv-transmitteret highstakes-cashgame op på Crown Casino. Gus Hansen var iblandt de seks spillere som havde indfundet sig, og som alle havde lagt imellem $100.000 og $200.000 for at sidde med ved bordet.
Selvom både rigmanden Richard Young og Poker King Clubs manager, Winfred Yu, sad med i det oprindelige line-up, så var der flere hajer omkring bordet, end i farvandet udfor Melbourne.
Sæde 1: (tomt sæde)
Sæde 2: Jason Mercier $100.000
Sæde 3: (tomt sæde)
Sæde 4: Winfred Yu $200.000
Sæde 5: Richard Young $200.000
Sæde 6: Gus Hansen $200.000
Sæde 7: Sam Trickett $200.000
Sæde 8: Daniel Negreanu $200.000
Gus Hansen måtte da også på trods af stor succes i Macau sande, at en mand som Sam Trickett ikke sådan lige lader sig køre over. Danskeren fyrede bets af på alle streets i en kæmpe pot, men måtte se sig kaldt ned af englænderen, der havde fanget en flush på turn og dermed vandt de $170.000, der lå på bordets midte.
Læs også: Sam Trickett: Gus er tilbage på toppen
Kort efter var danskeren ude at 4-bette $46.700, men måtte folde, da Jason Mercier gik all in for $185.000. Gus Hansen indså åbenbart, at det ikke lige var hans dag og valgte efterfølgende at kvitte spillet. Til gengæld er Tom ’durrrr’ Dwan, Patrik Antonius og Daniel ’Jungleman12’ Cates stødt til.
Et godt billede af tingenes tilstand: Sam Trickett griner og Gus tager sig til hovedet.
Lineup ser på nuværende tidspunkt således ud:
Patrik Antonius $100,000
Jason Mercier $230,000
Daniel Cates $240,000
Winfred Yu $120,000
Richard Young $325,000
Tom Dwan $100,000
Sam Trickett $615,000
Daniel Negreanu $120,000
Som det fremgår af ovenstående, så er Sam Trickett i øjeblikket den helt store vinder med et overskud på $415.000.