Gus giver dig sit bedste pokertip
Der er ingen tvivl om, at Gus Hansen er iblandt verdens allerbedste pokerspillere. Turneringsresultaterne taler for sig selv og han er – på trods af Full Tilt Pokers kollaps – oppe med over $3 millioner online i år. Så hvem vil ikke gerne lure en fidus eller to af fra The Great Dane?
I sit seneste blogindlæg fortæller han sit bedste poker-tip, så det er med at slå ørerne ud.
”Forleden dag blev jeg, som det er sket et par gange før, spurgt om mit bedste poker-tip. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal rangere de forskellige råd jeg har givet igennem årene, men jeg tror dette er min favorit. Hvad enten du kalder det 1) At skifte gear 2) Variere dit spil 3) Ikke være for forudsigelig, så dækker det alt sammen over det samme. Det leder dog hen til et stort problem – det er ikke så let at indarbejde i dit spil, som man skulle tro. Jeg må indrømme, at jeg selv mange gange har spillet forudsigeligt, hvor det har gjort det alt for let for mine modstandere at forudse mit næste træk. Tro mig, hvis du falder tilbage i de samme mønstre igen og igen, så kommer slutresultatet ikke til at se kønt ud.”