Gus Hansen fortsætter vellykket highstakescomeback

Gus Hansen har været travlt optaget af live cashgames i Las Vegas, men er nu tilbage ved onlinebordene, hvor der skal rettes op på årets otte første frygtelige måneder. Og det bliver der.

Læs også: Doyle: – Nyd mine penge i Norge, Gus

Den danske verdensstjerne lagde i går ud med et plus på $120.000, og i går aftes og i nat blev der så fulgt op med et plus på $197.235, hvilket er nok til at gøre ham til de seneste 24 timers største vinder.

Det så ellers ud til, at Gus var ved at sætte det hele over styr, da han på et tidspunkt var nede med over $200.000, men det lykkedes ham at genvinde momentum og sætte specielt Alexander ‘PostflopAction’ Kostritsyn og Viktor ‘Isildur1’ Blom på plads.

Igen i nat holdt Gus Hansen sig til Mixed Games-bordene med blinds på $1.500/$3.000.

I en chat med Mikael ‘punting-peddler’ Thuritz afslørede Gus i øvrigt, at han er på vej mod Monaco, hvorfor man kan håbe på, at han stiller op til EPT Barcelona senere på måneden.