Gus havde endnu en dyr dag på kontoret
Heller ikke i år ser det ud til at køre i olie for Danmarks uden sammenligning største pokerstjerne. Gustav Hansen var også i går at finde på internettets mest spektakulære pokerborde, men endnu engang blev det altså til et minus af de større. Hele $189.000 blev det negative resultat for fredagens udskejelser, der bl.a. inkluderede flere besøg på 2-7-bordene, mens også de store Mixed Games fik chancen.
Modstanderne var vel egentligt de sædvanlige, og nicks som ‘thecortster’ og ‘PostflopAction’ bør efterhånden være folk, som Gustav kender ud og ind. Igen i går var det blandt andre de to herrer, der spiste løs af Gustavs grønne sedler. Også en anden ‘regular’, nemlig Viktor ‘Isildur’ Blom, var i aktion, men også han måtte notere sig et stort minus, da han i dyster mod flere af de førnævnte endte med et minus på $156.244.
Det danske pokeres krydser dermed – desværre ikke for første gang i år – en halv million dollars i minus for ugen. Dog kan han naturligvis rette godt og grundigt op på resultatet i løbet af weekenden, hvor der som regel er godt gang i Full Tilt Pokers dyreste takster. Gustav Hansen er nu igen nede med over $3 millioner dollars for 2014.
Læs også: Flipkongen ville købe sig ud af saftigt propbet: – Jeg vil bare have mit liv tilbage