Gus henter hele månedens underskud i én session

Den danske fyrtårn, Gus Hansen, lagde fremragende ud i sit onlinecomeback efter sommerens veloverståede WSOP, men faldt så desværre tilbage ind i den velkendte trummerum med minusdage efterfulgt af minusdage.

Fokus har været på Mixed Games, men i går koncentrerede den danske verdensstjerne sig udelukkende om 27 Triple Draw, hvilket skulle vise sig at være en beslutning af de  bedre. På giganttaksten $2.000/$4.000 efterlod Gus Hansen nemlig samtlige modstandere med store minusser på bundlinjen, mens han selv hev et gigantisk overskud på $730.938 hjem.

Resultatet opvejer lige akkurat Gus Hansens underskud for måneden, men der er endnu et stykke vej til, at han kan kalde sig vindende for året. Hér har han fortsat et hul på $4,2 millioner han skal kravle op ad.

Graf over Gus Hansens seneste 24 timer på Full Tilt

GusGraf24timer