Gus i ny 24 timers-session

Gus Hansen ligger ikke på den lade side i Macau, hvor han spiller med i de vilde cashgames i døgndrift. Ud fra meldingerne fra Østen, så virker det til, at det indtil videre er gået ham godt i de første sessions, men den seneste var ifølge ham selv mere op og ned.

”Jeg fandt mig selv på den gode side af et koldt deck i en trevejs all in, hvor jeg sad med esserne. Uheldigvis, som det gamle ordsprog ”Easy comes, easy goes” siger, så sad jeg med knægtene mod damerne i en anden kæmpe all in hånd. Til at begynde med så det ud til, at det ville gå min vej, da en knægt landede på floppet, men en dame kom sejlende ind på river og gjorde det til et retfærdigt 1-1 resultat,” skriver Gus Hansen på sin blog.

Her fortæller han desuden om hele oplevelsen med at side i cashgamet på Poker King Club, og han har kun positive ting at fortælle om omgivelserne og servicen. Samtidig roser han stemningen ved bordet og mener mange poker-pro’er kunne lære en eller to ting om god opførsel ved at være med på en kigger. Til gengæld må Gus Hansen også erkende, at han ikke er helt ung længere.

”Måske er jeg bare ved at blive ældre, men jeg havde aldrig forestillet mig at se et helt sjak holde længere tid ud ved et pokerbord. Disse gutter har en udholdenhed som maratonløbere – session efter session kører de på og selvom jeg prøvede at følge med dem, så blev jeg for træt og måtte smide håndklædet i ringen.”

Læs hele hans blog her.