Gus: Ikke det comeback jeg havde håbet på
Gus Hansen er tilbage på de borde, som han nærmest ejede i månederne op til Full Tilt Pokers kollaps.
Desværre tracker highstakesdb.com endnu ikke spillene på Full Tilt Poker, men det står klart, at Gus Hansen ikke ligefrem er fortsat, hvor han slap. Kogende er blevet til kold, og det er selvfølgelig ikke, hvad Gus Hansen på forhånd håbede på.
“Ikke ligefrem det comeback til Full Tilt Poker, som jeg havde håbet på. Men hvis jeg kender mig selv ret, så er jeg tilbage ved bordene om cirka 8 minutter,” skriver Gus Hansen i en dugfrisk tweet.
Siden relanceringen af Full Tilt Poker har Gus Hansen hovedsageligt været i gang med Limit 2-7 Triple Draw og Limit Omaha Hi/Lo. Og det er ikke gået spor godt.
Læs også: Howard Lederer: Gus really cared about the players!
Ifølge HighstakesDB.com var Gus Hansen i 2010 med et plus på $1,45 millioner nettets største vinder på Draw-bordene. Året efter var der minus på Draw-regnskabet, men det betød ikke alverden for Gus, der endte med at blive 2011’s mest vindende spiller online. Et overskud på små $4.000.000 fik danskeren tæsket hjem – på trods af, at Full Tilt Poker drejede nøglen om allerede i maj måned.
Læs også:2+2: Gus er en helt!