Gus og danmarksmesteren videre med fornuftige stacks

Det er endnu for tidligt, at kunne præsentere et forkromet overblik over de danske spilleres præstationer på Dag 1C ved WSOP Main Event. Men det står klart, at 43 stillede til start, og i hvert fald minimum en håndfuld er faldet fra.

De to Las Vegas-danskere Kim Frederiksen og Claus Nielsen (begge staket af Gus Hansen) er begge ude af verdens største pokerturnering. Kim Frederiksen løb ind i floppet nuts tre gange, mens Claus Nielsen til gengæld floppede nuts, men blev outdrawn i en vigtig hånd:

Claus Nielsen kalder et bet på 525, inden spilleren i bigblind gør det til 1.800. Den oprindelige raiser kalder og det samme gør danskeren.

Flop:

Spilleren i big blind leader ud for 3.400, mens den anden modstander folder. Claus Nielsen click-raiser til 7.000, inden de to havner all in.

Claus Nielsen:

Bandit:

Claus Nielsen er 93.5% til at tage potten ned.

Turn:

Hmmm, stadig favorit, men nok deckets værste kort.

River:

6d

Av!

Potten efterlod Claus Nielsen med 15.000 chips, og han formåede aldrig at få fat igen. Anders Sakellaridis og Thomas Lyngvang Pedersen er også ude – sidstnævnte efter et bad beat, hvor han kom ind med fuldt hus mod top-par, men hvor modstanderen fangede et højere hus på river.

De gode nyheder
Dagen var dog ikke udelukkende skidt, set med danske øjne. Danmarks ubetinget største profil, Gus Hansen, er således videre med en ganske fornuftig stack på 67.750 chips, mens den nykårede danmarksmester Kristian Kofoed sluttede i 64.425. Nikolaj Liljengren endte dagen i 43.900 chips, hvilket han er ganske god tilfreds med, selvom han var oppe at runde de 60.000 inden sidste level.

“Alt i alt er det dog godkendt. Jeg fik AK én gang og ellers ikke nogen hænder så det var 10 timers hårdt, men sjovt arbejde. Og så er man vel dansker. Jeg havde to hænder, hvor jeg blev fanget med hænderne i kagedåsen.”