Gus spillede medieturnering i Monaco: Smed €1000 bounty på sig selv
Hver gang European Poker Tour inviterer på poker rundt omkring i Europa valfarter alverdens pokerjournalister til for at dække begivenhederne, og når man taler med spillerne og bevidner timevis af poker rundt omkring bordene, kan det godt krible lidt i fingrene for selv at røre lidt ved kortene.
Derfor er det også blevet en tradition, at arrangørerne stabler en særlig turnering på benene med et ultralavt buy-in, hvor pressefolkene får muligheden for at dyste mod hinanden i kampen om håneretten i presserummet og naturligvis en lille økonomisk bonus, hvis man skulle gå i pengene.
Læs også: PNN.dks Sune Holst vinder medieturnering i Barcelona
Således er årets EPT Grand Final ingen undtagelse, og i går blev der spillet medieturnering i Monaco, hvor turneringen fik en helt særlig gæsteoptræden i form af Gus Hansen og Chris Moneymaker.
Gus Hansen lagde fra land med at udbyde en €500 bounty på sig selv, og det fik Chris Moneymaker til at gøre det samme. Gus besluttede derefter at doble bountyen på sig selv til €1000 til stor jubel for de mange pressefolk som deltog i turneringen.
Gus’ €1000 bounty røg til journalisten Scott Collins som sidenhen gik hen og vandt turneringen til en værdi €700, mens manden der bustede Chris Moneymaker – og scorede €500 for Moneymakers bounty – tog andenpladsen og yderligere €500.
Om få minutter går starten på EPT Grand Finals €25.000 High Roller event i Monaco, hvor der også er gode chancer for at få Gus at se ved bordene. Vi følger naturligvis High Roller-turneringen her på PNN.dk, og husk at du kan se livestream direkte fra Monaco her på livestream.