Gus tager til Macau

Danmarks største highroller, Gus Hansen, skrev i et tidligere indlæg på sin blog, at han var ked af de små takster i Bobby’s Room. Efter at have holdt jul i Las Vegas tager han nu konsekvensen og hopper på flyveren til Macau for at tage del i de juicy cashgames.

”Jeg tager til Hong Kong og Macau i aften. Jeg har hørt en masse om den vilde action derude og nu har jeg chancen for at se på det med mine egne øjne. Hvorvidt jeg kommer til at spille noget seriøst highstakespoker i den kommende uge er stadig oppe til debat. For det første er det ikke sikkert, at jeg kan få en plads, og hvis jeg får en plads er det ikke sikkert jeg har lyst til at spille,” skriver han på sin blog.