Gus vinder første runde i VM i Racketlon

Gus Hansen er videre fra første runde i A-gruppen – der hvor de rigtigt skrappe drenge huserer – i VM i Racketlon i Østrig. Det er altså ganske imponerende af Gus, der trods alt er et godt stykke fra de glade 20’ere.

Gus Hansen besejrede i første runde svenskeren Mika Hasmats, og Gus fik faktisk sat lidt af et comeback ind i matchen.

Han startede med at løbe ind i en ordentlig øretæve i bordtennis: 6-21.

Badminton bød på et nyt nederlag, men denne gang et mere hæderligt et af slagsen: 14-21.

Videre til squash, hvor Gus endelig fik uddelt sin egen øretæve: 21-7 i danskerens favør.

Tenniskampen skulle altså afgøre sagerne, og her var der overhovedet ingen problemer for Gus, der vandt kampen med lammende 21-4.

Dermed vinder Gus med +9, og er klar til anden runde.