Habla español? MortenVM terper spansk i Barcelona
Morten ‘MortenVM’ Mortensen befinder sig stadigvæk i Barcelona, selv om man måske nok skulle tro, at han ville have haft travlt med at komme derudaf efter sin meget flotte, men meget ærgerlige, 10. plads ved PokerStars European Poker Tour Barcelona Main Event.
10. pladsen kastede €55.100 af sig – cirka 430.000 kroner – af sig, og før den kyniske læser tænker ‘hvad er der så at være skuffet over?’, skal man lige tænke over et par ting. For det første er det en dyr fornøjelse at rejse ud for at spille dyr poker. For det andet er det meget sjældent at man går så dybt – også selv om MortenVM synes at gå dybt i store turneringer konstant. Man kan faktisk vende det hele om og sige, at når man nu – for en sjælden gangs skyld – når helt frem til endgame, så er der ganske enkelt ikke råd til at slutte som nummer ti. En top 5-placering er det, der skal til.
Så ja, det var ærgerligt, men ‘VM’ er kun en knægt – og han nyder livet.
“Det var fandens ærgerligt. Men altså, jeg er i Barcelona, og det er sgu svært at være i dårligt humør her,” siger Morten til pnn.dk.
Læs også: ‘VM’ røg på 10. pladsen – Juanda bøddel
Han er simpelthen i gang med at lære spanske gloser.
“Jeg mødte en spansklærer og tænkte jeg ville tage noget undervisning, mens jeg var hernede. Jeg regner dog med at komme hjem til Malmø Open torsdag, men nu må vi se,” siger Morten, der sidste år løb med sejren i Main Event og cirka 370.000 kroner.
Og i forhold til 10. pladsen i Barcelona er der ingen panik – what so ever. ‘VM’, der også leverede det bedste danske resultat under World Series Of Poker, har tydeligvis stor tiltro til egne evner – og hvorfor skulle han egentlig ikke også have det?
“Jeg regner ikke med, at det er sidste gang, at jeg sidder der (i endgame af en stor turnering, red.). Det virker oplagt at prøve igen ved WPT Paris næste måned igen,” siger han.
Læs også: WSOP: Neeeejjj – MortenVM sendt ud af lortehånd