Hævnen er sød: Isildur1 plukker WCGRider og vinder $1,7 millioner!

Douglas ‘WCGRider’ Polk deklarerede oven på sin sejr over Ben Sulsky i deres indbyrdes $100.000 Challenge i sidste uge, at han anså sig selv for at være verdens bedste Heads Up NL Hold’em-spiller.

Han formastede sig endda til at lave en Top 10 over de bedste NL-spillere i verden, hvor der ikke var fundet plads til Viktor ‘Isildur1’ Blom.

Læg dertil, at han har været ude og kalde det svenske onlinefænomen for en mega-hval – så har du opskriften på en topmotiveret svensker og et klassisk hævntogt.

“Maybe I will have to teach him a lesson ;),” lød det fra ‘Isildur1’ på Twitter i går, og lad os blot konstatere, at hævnen er sød.

‘Isildur1’ har nemlig i nat gennempryglet ‘WCGRider’ til til ukendelighed på NL $400/$800, og revet ham rundt for ikke mindre end $1,2 millioner, hvilket formentlig kan for den amerikanske highroller til at tænke sig om to gange, inden han i fremtiden skryder op omkring svenskeres manglende evner ved et pokerbord. Den unge knægt fra Gøteborg havde endda også tur i den på 27 Triple Draw-bordene, og kunne dermed lukke computeren ned med et samlet overskud på $1,7 millioner.

Rent faktisk kunne det være gået endnu mere galt for ‘WCGRider’, hvis ikke han havde holdt hjem i nattens største pot, en sag på $490.096.

Preflop kalder ‘Isildur1’ et 4-bet til $21.600, inden de to spillere ser følgende tre kort lande på bordets midte.

‘Isildur1’ ser angiveligt ingen grund til at lurepasse, og check-raiser ganske enkelt all in for $271.775. ‘WCGRider’ har dog jordens letteste kalde med nuts.

‘WCGRider’:

‘Isildur1’:

Turn:

River:

De to spillere aftalte dog, at tage endnu en omgang i ringen senere i dag, så det er bare med at sidde klar med popcorn.

Isildur1: I got to go sleep
Isildur1: we can play tomorrow
WCGRider: k
WCGRider: how long
WCGRider: from now
Isildur1: been up 30 hrs straight
Isildur1: maybe 10-12 hrs
Isildur1: gg
WCGRider: gg

Graf over Isildur1’s seneste 24 timer

Isildur1Graf