Har Sorel Mizzi fået storhedsvanvid?

Der er to muligheder: Enten har Sorel Mizzi fået galoperende storhedsvanvid, eller også er han en meget selvironisk mand med masser af humor. Det må være tolkningen, efter at have set traileren for Mizzis nye website.

Sorel Mizzi er i øjeblikket rangeret som verdens femte bedste pokerspiller på ‘Global Poker Index’. Mizzi er frygtet for sin topskarpe turneringspoker, og det virker da også ganske naturligt, at sådan en mand skal have sit eget website.

Websitet skulle være lige på trapperne, men foreløbigt må vi nøjes med en trailer. Og tag ikke fejl! Det er ikke en trailer for hverken ‘Inception 2’ eller ‘Transformers 4’ – selv om det unægteligt godt kunne se sådan ud.

Du kan se traileren for Sorel Mizzis nye website lige her:

(videoen er sidenhen blevet fjernet, red.)