Haxton før aftensens Isildur1-match: Jeg har en edge
I december 2010 tabte Isildur1 sin første SuperStar Showdown-dyst mod netop Isaac Haxton. Efter de 2.500 hænder, som en match består af, var Haxton oppe med $41.700.
I aften er det så tid til revanche og amerikaneren er overbevist om, han endnu engang kan gøre det onde ved ’Isildur1’– i hvert fald mener Haxton, at han har en edge.
“Jeg mener, at jeg har en edge imod ham, hvilket er grunden til, jeg stiller op. Jeg elsker HU No Limit Hold’em og synes godt om udfordringen der ligger i at spille mod ’Isildur1’, men jeg spiller kun mod folk, hvor jeg mener det er +EV,” siger han til highstakesdb.com.
At Isaac Haxton kun spiller mod folk, hvor en mener han har +EV skal måske tages med et gran salt, for rent faktisk er der ikke nogen, han ikke vil stille op imod.
”Nej, ikke rigtigt. Jeg respekterer ’Isildur1’s spil højt, og jeg synes han er en rigtig god spiller, men jeg mener stadig, at jeg har en edge imod ham. Af andre stærke modstandere kan jeg nævne ’jungleman12’, ’Sauce123’ og ’Kanu7’.”