Hecklen om stort WSOP-bet på ’deagle’: – Er du gal en lir!
Inden WSOP Main Event blev skudt i gang, var Danske Spil klar med en række forskellige odds.
Ét af dem gik på, hvilken af 15 navngivne danske spillere, der ville komme længst ved Main Event.
Her havde den danske spiludbyder sat Dan ’deagle’ Larsen til odds 15,00 – og det var et spil, som Henrik Hecklen ikke kunne stå for.
– Har aldrig lavet større valuebet end det her, skrev Hecklen i en tråd på Pokernet, hvor han samtidig postede det her billede, der viser et udstik på 5000 kroner på ’deagle’ som bedste dansker.
Hecklens udstik på WSOP Main Event.
Det var tæt på at blive en rigtig god investering. Rigtig tæt endda.
Med en placering som 361 blev Dan Larsen dog kun den næstbedste dansker efter Lars Bønding, der blev slået ud bare tre minutter senere som nummer 359, som man kan se på nedenstående billede.
– Er du gal en lir. Det ville med længder have været det største stik, jeg havde taget hjem på poker-betting, fortæller Hecklen om bettet, der ville have indbragt ham 75.000 kroner.
Nu måtte han nøjes med at breake even i sine spil. Han havde nemlig også Dan Larsen til at gå i pengene for en tusse. Det gav odds 6,00.
Fin lir til folket…
Og generelt er den danske cashgame-haj positiv over, at der er mulighed for at stikke lidt ud på de store pokerturneringer.
– Jeg synes, det er fin lir at give til folket. Det gør det endnu sjovere at ugle sine venner op, hvis man har stukket lidt ud på dem, siger Hecklen, der tidligere – uden det store held – har stukket ud på sig selv som vinder af blandt andet DM og WPT Vejle.