Hecklen vinder Sunday 500

Cashgamespecialisten Henrik Hecklen viste her til morgen, at han også kan spille turneringer, da han strøg til tops i én af de HELT tunge søndagsklassikere, Sunday500.

I den afsluttende heads up, sad han overfor ‘dragonwarior’ fra Canada, og selvom canadieren bestemt ikke var nogen ueffen modstander, og blandt andet har masser af store sejre i bagagen, så var det en Hecklen i fuld kontrol fra start til slut.

I den afgørende hånd kom han til midten med es-fire mod konge-ti suited, og et es på river lukkede turneringen til Hecklens fordel. Dermed kan Hjørrings Stolthed glæde sig over et cash på intet mindre end $90.010.

Stort tillykke!

Den afgørende hånd

SejrHecklen

Oprindelige artikel

Det blev desværre ikke til dansk guld i den store Sunday Million otte års jubilæumsudgave. Bedste dansker blev ‘MR.LG89’ på en 23.plads, hvilket dog gav en velvoksen udbetaling på $22.174.

Til gengæld har vi en rød/hvid spiller med i en anden finale, der afvikles netop nu. Henrik Hecklen er således heads up i en anden søndagssværvægter, Sunday 500, og er på nuværende tidspunkt allerede sikret $65.187.

Med fire man tilbage lå han ellers i den tunge ende af de resterende, men med tre mand tilbage ekspederede han belgiske ‘tupac_srj’ ud, efter et klassisk flip med es-ti mod ottere, hvor et dejligt es blev vendt som det første kort.

Hecklen har i øjeblikket dobbelt så mange chips, som sin modstander, og er dermed godt på vej mod en førstepræmie på over $90.000.

PNN.dk følger udviklingen.

hecklennakkertupac