High Roller vinder Kevin Jonna involveret i scam sag

For 5 dage siden vandt Kevin Jonna L.A. Poker Classics $25.000 High Roller-turnering og $262.000, men nu trækkes hans navn gennem sølet på verdens største pokerforum 2+2.

Det sker, fordi Kevin Jonna angiveligt skylder $11.600 til en 2+2 bruger ved navn “kaj_kyle” for et Fantasy Football bet som blev sat op mellem de to involverede parter for halvandet år siden. Det bet vandt “kaj_kyle”, men pengene har han stadig ikke set skyggen af, og nu mener han – med Kevin Jonnas High Roller sejr in mente – at det er tid til at betale gælden.

I tråden på 2+2 beskriver “kaj_kyle” sagen således:

“Jeg så på PokerNews, at han crushede LAPC high roller finalebordet og vinder det for $260k. Jeg sender ham en besked. Han siger han er villig til at betale halvdelen. Jeg accepterer det, da jeg ved det er alt jeg nogensinde vil få fra ham. Han siger, at han ikke vil betale halvdelen, men han vil flippe om dem. Så han enten skylder ingenting eller det fulde beløb. Jeg ender med at gå med til det”, skriver han og fortsætter:

“Han siger, han vil gøre det på en basketball kamp, fordi vi ikke er i den samme by. Jeg lader ham vælge kampen og holdet, og vi splitter Pinnacles linje. Jeg tegner en kontrakt som han skal skrive under på og sender den til ham. Han underskriver den ikke, fordi han siger den ikke virker på hans telefon. Jeg ender med at vinde. Han nægter at betale”.

Der går ikke længe før Kevin Jonna melder sig ind i tråden og kommer med sin version af sagen. Her forsøger Jonna ikke overraskende at pege finger af “kaj_kyle”, men den køber størstedelen af 2+2-brugerne ikke. Der er bred enighed i tråden om, at Kevin Jonna er en “scumbag” som bare skal betale hvad han skylder.