Highstakes: Sasuke får fuld betaling med quads i konger
Hvis du slår “Stabil pokerspiller” op i Den Store Danske Encyklopædi, så toner der et billede af Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen frem.
Mens selv den mest garvede søulk kan blive søsyg af at se på ‘Isildur1’s highstakesgraf, så er der noget dejligt beroligende og zen-agtigt over at glane ved den danske highrollers stødt, stigende indtjeningskurve.
‘Sasuke’ havde igen i går en god dag ved online-filten, hvor han formåede at hente $61.900 i ren profit på trods af, han havde valgt at placere sig midt i en spicy russisk sandwich bestående af de to NL Hold’em-specialister ‘Forhayley’ og ‘Kataya_18’.
De tre havde sat hinanden i stævne på NL $50/$100, hvilket danskeren altså slap bedst fra. Ikke mindst takket være en pot, hvor ‘Sasuke’ ramte til den store guldmedalje, og fik fuld betaling.
‘Kataya_18’ raiser til $250 fra knappen, ‘Forhayley’ kalder, men da ‘Sasuke’ gør det til $1.200 fra big blind, bliver kun ‘Kataya_18’ hængende til at se et flop.
Check, check.
Sasuke stikker nu $1.353 til midten, ‘Kataya_18’ betaler.
Sasuke better igen ud i potten – denne gang $2.707 – men ‘Kataya_18’ svarer igen ved at gå all in for sine sidste $7.901. Sasuke har imidlertid karrierens letteste kald med:
, og kunne dermed scoope potten på $21.782, da ‘Kataya_18’ kun kunne fremvise en skummer med .