Hop med på dillen – Lær at spille Open Face Chinese
Glem alt om yoyo’er, stavgang og tamagotchi! Den nye verdensdille hedder Open Face Chinese Poker. Pokerproerne bestiller nærmest ikke andet end at savle over spillet, og eksempelvis Jason Mercier, Daniel Negreanu og Scott Siever har haft nogle enormt lange sessions i Open Face Chinese. Det burde ikke være muligt, men åbenbart skulle Open Face Chinese være endnu sjovere end almindelig kineserpoker.
Læs også: Slowplays Globale Kinapoker Index
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Open Face Chinese de seneste uger har været et stort samtaleemne blandt Slowplays skribenter. Det virker til at være et forbandet underholdende spil, men hvordan i alverden spiller man det? Det kan man langt om længe få et fyldestgørende svar på nu, hvor Cardplayer.com har været så umådeligt venlige at lave en guide til det sagnomspundne spil.
Open Face Chinese – også kendt som finsk kinapoker – er meget sammenligneligt med almindelig kinapoker, men hvor man i kinapoker får alle 13 kort på en gang, skal man i Open Face lægge kortene op efterhånden, som man får dem. Du kan se alle reglerne for den nye dille i videoen nedenfor.