Hr Missing tabte en kvart million på golfslag

Den gode hr. Theo Jørgensen har rystet godteposen godt, hvorfor dagens blog på eb.dk er spækket med historier fra de helt varme lande, hvilket i denne sammenhæng vil sige de gamle pokerbuler på Vesterbro og en golfbane i Holte.

Vi refererer her fra golfbanen:

De drenge er ude og spille en runde, hvor manden vi kalder hr. Molm ligger ca. 15 meter uden for green. Da han skal sænke den for overhovedet at få et point, virker det omsonst, men hr. Molm er ikke lige en gut, der ikke giver den chancen alligevel.

Så når han derudover også er en af verdens mest langsomme golfere, sker det engang imellem, at andre inklusiv mig selv ikke kan klare det i nerverne og begynder at skynde på gutten. Hvilket også skete denne gang.

Manden, vi kalder hr. Missing, råber til ham, at han bare skal samle den bold op, så de kan komme videre, og her begynder det sjove.

500 gange pengene

Hr. Molm vil give den chancen. Hr. Missing siger, at han kan få 200 gange pengene på, om han sænker den. Hr. Molm vurderer, at 200 gange ikke er nok og vil have 1000 gange pengene. Hr. Missing bliver irriteret over, at det nu trækker endnu mere ud og giver ham 500 gange pengene på betingelse af, at han minimum stikker 500 kroner ud.

Hr. Molm vurderer for og imod og spørger så, om Hr. Missing kan betale, hvis ‘uheldet’ er ude. Det bekræfter hr. Missing, at han kan. Seks sekunder senere ligger bolden i koppen, og hr. Missing er en kvart million fattigere.

Derudover har han lige ni huller mere, han skal spille, hvor han er indlagt til at høre om hr. Molms gyldne slag i ca. to ud af to timer. Lækker bag-ni man lige skal ud og spille der …

Læs hele bloggen her.