Hvem bliver pokerens næste udødelige?

Efter en offentlig nominerings-proces til pokerens Hall Of Fame er ti navne nu klar til at dyste om udødelighed. De er:

Annie Duke

Barry Greenstein

Jennifer Harman-Traniello

Linda Johnson

John Juanda

Jack McClelland

Marcel Lüske

Huck Seed

Tom McEvoy

Scotty Nguyen

Pokerens Hall Of Fame går tilbage til 1979, og tæller i øjeblikket 40 medlemmer. 18 nulevende og 22 afdøde. Der skal i år findes to nye Hall Of Fame’ere, og de to bliver suverænt udvalgt af en jury på de 18 nulevende Hall Of Fame’ere samt 17 repræsentanter fra medierne. Vinderne bliver præsenteret i forbindelse med WSOP Main Event-finalebordet i Las Vegas den 5. november.

De ti navne er blevet udvalgt, fordi de er blevet vurdere til at opfylde Hall Of Fame-kravene, der lyder:

– Personen skal være mindst 40 år (kendt som Chip Reese-reglen)
– Personen skal have spillet poker mod anerkendte klassemodstandere
– Personen skal have spillet for høje takster
– Personen skal have spillet godt og konstant i lang tid og på den måde have opnået respekt fra sine kolleger
– Hvis personen ikke er pokerspiller skal personen have bidraget til pokerens vækst (gælder for Jack McClelland, red.)

Slowplays gæt må blive Barry Greenstein og Huck Seed med Jennifer Harman som en varm joker . Hvad er dit?