Ingen dansk onlineverdensmester i denne omgang – Kostritsyn chipleader på finalebordet
På trods af fire finde skud i bøssen på andendagen af WCOOP Main Event, så måtte vi nat konstatere, at det i denne omgang ikke bliver til en rød/hvid verdensmester som i 2011, da Thomas ‘Kallllle’ Pedersen strøg til tops i den fornemste onlineturnering af dem alle.
Spillerne lagde i går ud med at hoppe direkte ind i turneringens bobbelspil, men selvom både ‘scorpio04’ og specielt Lasse ‘Laze84’ Frost havde små stacks at arbejde med, så lykkedes det alle danskere at komme i pengene. Meget mere blev det dog ikke til for Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm, der røg som nummer 238 til $12.000.
Lasse Frost fik en 500-las mere ud af anstrengelserne med en 220.plads til $12.500, mens ‘scorpio04’ lige akkurat hoppede et pricejump højere op med en 194.plads til $13.000.
Bedste rød/hvide blev Henrik Hecklen, som også inden dagens start var bedst placerede dansker. Den nordjyske cashgamechef blev nummer 116 til trods alt fornemme $17.000.
Turneringen afgøres i aften, hvor de resterende ni spillere skal dyste om en førstepræmie på $1.760.500. Chipleader på finalebordet er den topskrappe russer Alexander “joiso” Kostritsyn.
Finalebordet
Alexander “joiso” Kostritsyn (Russia) 19,815,627
AlwaysiNduCe (Poland) 18,662,305
K.T.A.-1985 (Czech Republic) 17,782,920
Ravic85 (Russia) 11,153,871
Nolet20 (Canada) 10,786,197
beertjes79 (Belgium) 8,237,109
bindernutnut (Canada) 5,118,148
Mr.Kingball (Ireland) 4,489,437
Coenaldinho7 (Belgium) 3,703,986