Isildur1 får fyldt kontoen op igen

Måske klog af skade havde Viktor ‘Isildur1’ Blom i sidste uge trukket så mange penge ud fra sin PokerStars-konto, at han måtte takke nej til et attraktivt PLO-spil, da han ganske enkelt ikke havde flere dollar stående på sitet.

Det skulle der dog være rådet bod på nu for årets mest vindende onlinespiller. Det svenske fænomen var nemlig tilbage i vælten i nat, og her lykkedes det ham at hente et $212.000-overskud fordelt over et bredt spektrum af discipliner som FLO8, 2-7 Triple Draw og Pot Limit Omaha – kun på Mixed Games-bordene tabte han en smule.

Størstedelen af overskuddet blev hentet på PLO $100/$200, hvor han vandt $73.000 i en trevejs-session mod Ben ‘Ben86’ Tollerene og Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies.

I en lang $1.000/$2.000 2-7 Triple Draw-match mod Seb ‘taktloss47’ Ruthenberg lykkedes det også at komme ud på toppen, på trods af ‘Isildur1’ efter tre timer var i hullet med $110.000, men det lykkedes ikke blot at vinde det tabte tilbage, men også at hive et plus hjem $53.000 i kraft af en 50 minutters lang slutspurt.

Det er også nævneværdigt, at ‘Isildur1’ hev sig sejrsrigt ud af en dyst med Jean-Robert ‘Jaqueline’ Bellande og Alexander ‘joiso’ Kostritsyn på et $1.000/$2.000 FLO8-bord. Her blev det til et plus på $48.700.

Læs også: Deagledan vinder karrierens største PokerStars-pot