Isildur1: – Kunne ikke være mere klar til Las Vegas

Giraffen er landet i Las Vegas. Og selvom vi er glade for, at Mickey Petersen er i gang ved bordene, så er det nu Viktor ‘Isildur1’ Blom vi hentyder til.

Pokerstrategy.com har fanget ‘Isildur1′, som uden tvivl kan se frem til, at hver eneste pot han spiller, vil blive fulgt intenst fra mediernes side under dette års WSOP.

Ikke mindst efter, at han i år – med en highroller-sejr ved PCA og siden et fornemt SCOOP – har bevist, at han også kan spille turneringspoker.

“Yeah, jeg har været rigtig heldig, og det føles fantastisk. Jeg kunne ikke være mere parat til Las Vegas, end tilfældet er. Det føles godt, at lave nogle resultater inden man tager derover, og jeg kommer afgjort til at spille flere turneringer i fremtiden,” siger han.

Adspurgt om, hvorvidt man får ham at se i One Drop, svarer han, at det enorme buy in på $1.000.000 er for højt for ham. Til gengæld vil han spille en masse andre turneringer.

“Jeg tror, at jeg vil spille $10.000 Heads Up NL Hold’em og så ellers prøve at spille så mange turneringer som muligt, indtil Main Event er ovre.”

Du kan læse hele interviewet med Viktor ‘Isildur1’ Blom her.