Isildur1 med $421.000 i spil
Isildur1 er tilbage – slap AF, han er tilbage.
Lige nu – klokken 13.41 – sidder Isildur1 på seks $50/$100 Pot-Limit Omaha-borde på PokerStars, og hans total for de seks borde er $421.000!
På et enkelt bord sidder han lige nu med $145.000.
I løbet af den sidste halve times tid, hvor Slowplay.dk har siddet og kigget med, har det virket til, at stort set alle potter går Isildur1’s vej. Og vi taler potter på $10.000, $20.000, $30.000 og $40.000.
Det er ellers ikke modstand, der mangler – de er der stort set alle sammen. Ingen kan sige nej til den action, som Isildur1 med over $400.000 kan levere.
Ilari ‘Ilari FIN’ Sahamies er lige dukket op.
Jens ‘Jeans89’ Kyllönen har tabt de første tre $20.000-potter til Isildur1 i løbet af den sidste halve time.
1Il|1Il|1il, der fik revet Isildur1 godt og grundigt rundt i går, ser ud til at være i gang med at smide det hele.
Det er strålende underholdning – som i de gode gamle Full Tilt Poker-dage. Du skal ikke sidde længe, før $20.000+-potterne kommer væltende.
Har du en pause, kan vi kun varmt anbefale, at du railer ‘The Special One’.