Isildur1 trøstespiser efter at have tabt $325.000

Efter at være skudt ud af starthullerne som en kanonkugle på Full Tilt Poker, så landede Viktor ‘Isildur1’ Blom i går på jorden med et brag, da han tabte $325.000.

Et tab, der tilsyneladende lige skulle sluges med en god bid mad før det kunne fordøjes. I hvert fald skriver det svenske onlinefænomen på Twitter:

“Bad night at the @FullTiltPoker tables means good food to make up for it.” Det hele dog efterfulgt af en glad smiley.

Ivey smuttet til Macau
Én spiller havde dog en endnu værre dag på highstakesbordene. Rui Cao figurerer således ikke blot én, men to gange på listen over døgnets største tabere. Franskmanden tabte både på Full Tilt Poker ($31.000) og på PokerStars ($393.426) , hvor han spiller under nicket ‘PepperoniF’.

Mens topspillere som blandt andre ‘Isildur1’, Gus Hansen, ‘O Fortuna PLS’, Jens ‘Ingenious89’ Kyllönen og Benny ‘pyschobenny’ Spindler alle har fundet tilbage til Full Tilt Poker efter sitets genåbning, så brillerer Phil Ivey fortsat med sit fravær. Og vi skal nok heller ikke forvente at se verdens bedste pokerspiller på det amerikanske site de næste par dage.

Phil Ivey skriver nemlig på Twitter, at han er landet i Macau for at tage del i det vanvittigt høje spil, som finder sted på de kanter.

“Just landed on the island of Macau. It’s game time,2 skriver han på Twitter.