Isildur1’s tre dages pokeromsætning: $1.130.770

Viktor ‘Isildur1′ Bloms nytårsangreb på PokerStars’ store Pot-Limit Omaha-borde er indtil videre afløst af en – med sikkerhed – midlertidig våbenhvile, hvilket giver os mulighed for at fokusere på den unge svenskers næsten ufattelige stats fra den 31. december til og med den 2. januar.

Det er nemlig – heldigvis – sådan, at når Isildur1 sætter sig med skillinger foran sig, så er der dømt action. De andre ved, at svenskeren kan påføre dem store tab, når han er vam. Men de ved også, at de meget nemt kan vinde endnu mere, hvis svenskeren er kold. Og de ved, at de kan tage hele hans rulle, hvis svenskeren på decideret tilt.

Lige præcis derfor er Isildur1 nutidens største game-creator på highstakes online poker scene. Det kan vist kun cirkusdirektøren himself, Guy Laliberté, ændre på.

I alt er det på de tre dage blevet til 15 sessions. Otte af dem var tabende sessions – syv var vindende sessions.

Det totale minus for de otte tabende sessions lyder på $397.410.

Men det gør ikke så meget – for det samlede plus fra de syv vindende sessions lyder på $733.360.

Det giver i alt et plus på $335.950 for tre dages poker – endda på en takst, der er på en fjerdedel af Full Tilt Pokers gamle ‘standard’ highstakes-takst på $200/$400.

Isildur1’s samlede pokeromsætning for de tre dage: $1.130.770. Udelukkende på PLO $50/$100.

Kunne du ikke nok tænke dig at blive dansker, Viktor?