Ivey får lov til at appellere
Det er nu over et år siden, at retten i London afsagde dom over Phil Ivey’s edge-sorting metode. Dommen var som bekendt ikke videre positiv for Ivey, der endte med at blive frakendt retten til de $12,2 millioner, han ellers havde vundet i Punto Banco på Crockford’s casino i den engelske hovedstad.
Læs også: Negreanu kalder Ivey-dom “absurd”
Ivey ankede efterfølgende dommen, men det er først nu, at at han har fået lov til at appellere afgørelsen, og rent faktisk spås han gode chancer for vinden retssagen. En dommer har således afgjort, at “sagen rejser vigtige spørgsmål i forbindelse med lovgivningen,” skriver The Mail on Sunday. Dommeren tilføjede endvidere, at Ivey “har en reel chance for succes.”
“Dette er virkelig gode nyheder,” udtaler Ivey til den engelske avis. “Jeg får endnu et skud, og jeg håber, vi vinder denne gang. Det er ikke en del af min natur at snyde, hvilket var grunden til, at jeg var så bitter og skuffet over dommerens afgørelse for et år siden, selvom han sagde, at jeg var et sandfærdigt vidne.”
Ivey drog via edge-sorting metoden fordel af en mindre produktionsfejl i kasinoets kort, således at han kunne bette stort, når kortene var i hans favør. Ivey har løbende argumenteret for, at det ikke kan regnes for snyd, eftersom han aldrig rørte kasinoets kort, og kasinoet i øvrigt indvilligede i alle hans anmodninger mens han spillede.
“Når du er professionel gambler, så leder du altid efter en måde at finde en edge over kasinoet. Det er deres job at forhindre mig i at have en fordel. Nogle gange kommer jeg ud på toppen, andre gange er det dem.”