Ivey hoster op med endnu en million i løsepenge

Efter en lang række tilbageslag, er den malaysiske highroller og storgambler Paul Phua endelig på fri fod, efter en gruppe pokerspillere slog sig sammen om at betale hans kaution.

Således forsøgte Phil Ivey og Andrew Robl i første omgang at betale $2,5 millioner for at få Phua og hans søn løsladt, blot for at se de to anklagede blive tilbageholdt af immigrationsmyndighederne efterfølgende. 

Selvom Phua og hans søn nu endelig er ude af fængsel, så må de ikke forlade USA, ikke gamble, og må heller ikke logge på internettet, inden den forestående retssag.

Phil Ivey var dog ikke færdig med at stille kaution for deltagere i den store gambling-ring, og skulle angiveligt være mødt op i retten for at betale løsepenge  for forretningsmanden og Macao-highrolleren Richard Yong og dennes søn Wai Kin.

Ivey lagde en million dollar, mens Daniel ‘Jungleman’ Cates lagde resten af beløbet.

For førstnævnte lød kautionen på halvanden million dollar, og her sprang endnu et prominent navn i Daniel ‘Jungleman’ Cates til med den sidste million.

Også en tredje mistænkt, Hui Tang, er blevet løsladt mod kaution, men skal som betingelse bo hos Tom ‘durrrr’ Dwan.