Ivey med kurs mod back-to-back-sejr i $250.000-turnering

Phil Ivey er godt i gang med at sætte en stor, fed, tyk streg under sin legendestatus. Verdens bedste pokerspiller har således sat kurs mod sejren i Aussie Millions $250.000 Super Highroller, og hvis det skulle lykkes ham at tage turneringen hjem, så er det ikke blot for andet år i træk det sker, men tredje gang i alt.

Der blev lagt 23 entries i løbet af Dag 1, men da det er muligt at købe sig ind frem til starten på Dag 2, så er præmiesummen for turneringen endnu ikke offentliggjort.

Én af dem som benyttede sig muligheden for re-entry var Douglas Polk, og der var tilsyneladende langt mere skrub i det andet skud, end det første, for verdens måske bedste NL Hold’em-spiller indtager andenpladsen efter Ivey.

Værd at bemærke er det også, at Richard Yong, der i går tog sig af $100.000 Super Highrolleren, fortsat er med i feltet.

Chipcounts:
1. Phil Ivey 958.000
2. Doug Polk 863.000
3. Jason Mo 784.000
4. Scott Seiver 632.000
5. Igor Kurganov 549.000
6. Mike McDonald 519.000
7. Richard Yong 458.000
8. Dan Smith 453.000
9. Erik Seidel 381.000
10. Ole Schemion 152.000