Jonas Klausen tog andenplads i The Bigger $162

Den danske turneringsspecialist Jonas ‘Tulkaz’ Klausen kæmpede sig i nat frem til den afgørende heads up i The Bigger $162, hvor han dog måtte se sig besejret af sin engelske modstander, ‘checktrap11’.

Da der var blevet indgået en deal tre-vejs, kunne ‘Tulkaz’ glæde sig over en præmiesum på $27.944. Noget af gevinsten skal han dog aflevere videre til Alexander ‘AlexKP’ Petersen som blev nummer 10 i samme turnering.

“Dårlig lir at spille en tour og være CL når man er 10 left og så bliver nr.10 når der er 40 klik til vinderen…Så var det altid noget man havde part i Tulken og han kunne spille lidt bedre,” skriver ‘AlexKP’ på sin facebookprofil efterfulgt af en smiley.