Jose Barbero: Jeg vil hellere droppe poker end være staked
Jose “Nacho” Barbero er en del af Team PokerStars Pro, og ved om nogen hvad der kræves for at leve af at spille poker.
I en ny blog på PokerStars fortæller Barbero – der til dagligt bor i Argentina – om en 45 dage lang pokerturné han tog på tidligere i år, hvor han i alt kom forbi 5 steder: Rio de Janeiro, Bahamas, Miama, Panama og Deauville.
Her spillede han primært Pot Limit Omaha i et spil, som rykker teltpælene op og flytter rundt til dér hvor action er. Og dette PLO spil er stort – rigtigt stort.
“Folk køber som regel ind for $10.000 og $20.000, men du kan købe dig ind for så meget du har lyst til. Og det er PLO. Det bliver rigtigt, rigtigt stort, rigtigt, rigtigt hurtigt. Når først et par stykker begynder at lave rebuys, går alle helt amok. Jeg ser hele tiden folk vinde mellem $200.000 og $500.000”.
Sådan beskriver Jose “Nacho” Barbero det store PLO-spil, og fortæller også at han har været heldig i og med han aldrig har tabt mere end $30.000. Til gengæld har han også ofte solgt 30-40% af sin action, så han ikke taber for meget, hvis det går galt.
Ikke alle er ligesom Dan Smith
Generelt mener Jose Barbero, at det giver god mening at sælge action i sig selv, når spillene bliver store. I hvert fald cash games. I turneringer vil han helst have hele kagen for sig selv:
“Jeg prøver at lade vær at sælge action. Nogle gange er du bare nødt til det for at have råd til at spille dem, men jeg kan ikke lide det. Måske tager jeg fejl, eller måske tror jeg bare mere på mit turnerings-spil end mine cash game evner, men hvis jeg skal ud og spille en turnering, vil jeg helst have det hele for mig selv – uanset buy-in. Jeg har altid sagt, at jeg højest sandsynligt ville stoppe med at spille poker, hvis jeg nogensinde skulle stakes. Jeg ville stoppe og søge nye eventyr. Jeg vil helst ikke lyde arrogant. Jeg forstår, at for mange spillere er det den eneste udvej, og det er en rigtig god idé, fordi på den måde kan de aldrig gå broke. Det passer bare ikke så godt til mig”, skriver Barbero på sin blog.
For de fleste spillere som er staked af andre, gælder det at de ofte kun for lov at beholde ca. halvdelen af gevinsterne, og dét mener Jose Barbero gør det svært at slå poker – i hvert fald at slå poker stort nok til at leve af det.
“At slå poker er svært nok i forvejen. Hvis du spiller med make-up eller kun får 40, 50 eller 60% af det du vinder, gør det bare tingene endnu mere komplicerede. I sådan en situation skal du være sindssygt god for at lave rigtige penge. Ikke alle er ligesom Dan Smith. Folk som Dan er underlige, sjældne tilfælde af talent og evne til at lave penge. Helt generelt laver den gennemsnitlige spiller ikke ret mange penge. Den gennemsnitlige spiller skal ikke kun slås med udgifter, men også buy-ins, varians og alt muligt andet. Ikke mange spillere kan slå det.“, opsummerer han i sin blog.
Du kan læse hele Jose “Nacho” Barberos blog med titlen “Playing for myself” her på PokerStars.
Artikelfoto: Cardplayer.com