Jungleman: Jeg har fortsat millioner til gode
Daniel ‘Jungleman12’ Cates er tydeligvis ved at brænde sammen for tiden, og det er især Tom ‘durrrr’ Dwan, der får ham op i det røde felt. Baggrunden er naturligvis, at før Black Friday ramte var Tom ‘durrrr’ Dwan og Daniel ‘Jungleman12′ Cates i fuld gang med den stort opslåede Durrrr Challenge II, men siden har matchen stået bum-stille på et tidspunkt, hvor 19.335 ud af 50.000 hænder er spillet. Jungleman fører matchen helt suverænt – han er oppe med $1.251.059 – og det fik ham for nyligt til at lange ud efter durrrr på Twitter.
Læs også: Frustreret Jungleman: – hvornår skal vi spille durrrr challenge?
Siden da er der gået rent ‘min far kan tæske din far’ i den mellem de to, og det skal helt sikkert blive spændende at se hvad der sker, når de på eller andet tidspunkt tørner sammen igen. De er ikke på hinandens julekort-liste i hvert fald.
Jungleman giver i et interview med highstakesdb.com udtryk for, at han forventer, at matchen snart bliver genoptaget.
“Matchen vil fortsætte når vi begge har nok penge inde på nettet. Jeg forventer, at det vil ske om to ugers tid,” siger Daniel Cates til Highstakesdb.com. Men den slags har både han og durrrr sagt adskillige gange før.
Læs også: Jungleman har købt Nicklas Bendtners lejlighed
Daniel Cates var højst sandsynligt den eneste spiller, der havde flere penge end Gus Hansen på nettet, da Black Friday ramte, og Cates fortæller, at han stadigvæk har millioner af dollars, der fortsat er frosset fast.
“Jeg har stadigvæk millioner stående. Jeg regner så absolut med at få dem tilbage, med mindre at DoJ (Department of Justice, det amerikanske justitsministerium, red.) har tænkt sig at tage sig meget dårligt ud,” siger Daniel Cates, der giver udtryk for, at han stadigvæk er klar til at dyste mod hvem som helst i heads up No Limit Hold’em.
“Heads up No Limit Hold’em ja. Heads up PLO – kun til en vis grænse. Det er et meget swingy spil,” siger han.
Læs hele interviewet lige her