Kæmpe onlineprygl til Theo

Efter en fornuftig online-start på 2012 kom Theo Jørgensen i nat i den grad ned på jorden. Den rutinerede dansker plejer ellers at være stabilt vindende på PLO-bordene og sjældent toppe hverken vinder- eller taberlisten, men det blev der lavet om på i nat.

Over 928 hænder gravede Theo Jørgensen sig nemlig ned i et $128.108 dybt hul, hvilket gør ham til den næststørste online-taber set over de seneste 24 timer.

Av for den! Røde tal over hele linjen for Theo Jørgensen.

Til gengæld fortsatte Alexander ’AlexKP’ Petersen den flotte stime, som han har været inde i de seneste dage og bookede et overskud på $27.350. Det betyder ifølge Highstakesdb, at han passerer en milepæl i og med han lige akkurat har spillet $100.000 ind på kontoen i 2012.