Kæmpe turneringsprogram til EPT Barcelona

Selv om pokerspillet i disse år oplever en lille recession, er der heldigvis ikke dømt total krise. I hvert fald ikke, hvis man kigger på antallet af spillere, der bliver bænket omkring bordene ved EPT Barcelone i næste måned. Hele 300 spillere forventes at kvalificere sig online.

Faktisk er det ikke bare ny rekord. Det er også markant flere end sidste år, hvor ca. 170 spillere vandt et sæde til EPT Barcelone. Årets pokerfest i Barcelona kunne i det hele taget godt se ud til at blive et rent festfyrværkeri af saftige pokerturneringer. Grundet EPT’s nye samarbejde med den spanske ‘Estrellas Poker Tour’ vil der blive afholdt groteske 47 turneringer på bare 11 dage.

Læs også: Ravnsbæk har solgt procenter for €35.000

Udover Main Event bør der også være rigeligt med lækkerbiskener til alle ‘railbirds’. Programmet omfatter både et €10.000 Heads-Up Championship, en €10.000 8-handed No Limit Hold’em samt en Super High Roller, hvor buy-in bliver på €50.000. Næsten samtlige af de store navne på Team Pokerstars har meldt sig klar til turneringen. Heriblandt Bertrand ‘ElkY’ Grospellier, Daniel Negreanu, Vanessa Selbst og Jason Mercier, der alle ventes at spille både Main Event og de store high roller-turneringer.

Læs også: Baronen melder sig klar til EPT Barcelona: – Skal ned og holde Ravnsbæk i ørerne!

Mon ikke vi også stiller et stærkt dansk hold i Barcelona, der i forvejen er et yndet rejsemål for de fleste danskere. Foreløbigt har i hvert fald Jannick Wrang meldt ud, at EPT Barcelona har et kryds i hans kalender. Det samme gælder for Claus Vallø, mens Simon Ravnsbæk, som bekendt planlægger at spille den helt store €50k Super High Roller.

Mon ikke Sander Lyloff (billedet red.) også kan lokkes derned, så kan han forsøge at gentage triumfen fra 2007, hvor han – så at sige – vandt hele pisset. €1,170,700 lød checken på, og til det kan vi kun skrige: Da capo!