Karma findes! Tysker straffes for gigantisk slowroll!

Påsken kalder på de store emner indenfor kristendommen, såsom Judas’ forræderi, Jesus’ lidelse og genopstandelse. Og lad os bare blive indenfor den terminologi, selvom den sidste snaps er drukket og den sidste sild er spist.

Under det netop afviklede Irish Open leverede tyske Andreas Gann nemlig et slowroll, der var Judas værdig, hvorfor den irske legende og gentleman, Donnacha O’Dea, måtte igennem alskens lidelser, inden han på river fangede et mirakelkort, og til sidst kunne genopstå fra de døde.

Gann fanger på finalebordet the stone cold nuts, men vælger alligevel at bruge tre minutter på at kalde Donnacha O’Deas all in. Da han endelig vender sine kort om på ryggen er det til stor opstandelse både for de andre spillere ved bordet og publikum på railen.

Selvom retfærdigheden skete fyldest, da Donnacha O’Dea fangede én af sine fire outs på river, så var tilskuerne stadig så oprørte, at Andreas Gann efterfølgende måtte eskorteres ud af spillelokalet. Du kan se hele hånden her: