Keith Lehr vinder $10.000 Championship

Verdensmesterskaberne i Heads Up fandt her til morgen en vinder, da Keith Lehr i den afgørende dyst triumferede foran Paul Volpe. Dermed sikrede han sig sejren i et felt på 143 spillere, karrierens andet bracelet, og en førstepræmie på $334,430.

Finalen varede kun 24 hænder. Efter Lehr i de 23 første hænder havde erobret et 3-1 chiplead, faldt afgørelsen, da de to spillere kom all in på et 7Club Suit6Heart Suit3Diamond SuitQSpade Suit-board. Lehr var skidt inde med QDiamond Suit8Spade Suit mod Volpes 6Spade Suit3Spade Suit, men var heldig at klonke en otter på river.

“Efterhånden, som jeg bliver ældre, går det op for mig, at det er “a kid’s game”. Det er aldrig nemt at vinde, specielt ikke fordi det nu er så hårdt. Jeg spiller ikke mange af de her events, måske kun 5-6 om året, så det er meget specielt for mig at vinde et bracelet,” sagde han efterfølgende.

Lehr vandt tilbage i 2003 en WSOP $1,500 pot-limit hold’em event, hvor han vandt $225,040. Denne gang skulle han vinde syv Heads Up-matcher i træk. Vejen til finalen gik over Matthew Hyman, Adam Sobolewski, Justin Oliver, Jake Schindler, Valeriu Coca og Dee Tiller.

Specielt kvartfinalen mod Valeriu Coca var speciel, da Lehr inden opgøret blev advaret om, at hans moldoviske modstander muligvis mærkede kort. Lehr dækkede derfor sine kort med hænderne i hver eneste pot, og afværgede på den måde eventuel fusk.

Læs også: Opdateret: Spekulationer om snyd i $10.000 WSOP-turnering