Kevin Boudreau fik WSOP comeback et år efter hjerneblødning

Den amerikanske grinder Kevin “Phwap” Boudreau nåede på grimmeste vis overskrifterne ved WSOP i 2013, da han fik en hjerneblødning under en spisepause i Event #27, hvorefter han blev hastet fra The Rio All Suite Hotel & Casino til hospitalet i Las Vegas, hvor han lå i koma i fire uger, før han vågnede.

Læs også: Tragisk WSOP ulykke: Pokerspiller ramt af hjerneblødning

Og: Kevin Boudreau vågnet efter fire uger i koma

Tragedien fik store dele af pokersamfundet til at stoppe op og sende masser af ønsker om hurtig bedring til Kevin Boudreau, som efterfølgende brugte adskillige måneder i selskab med læger, inden han blev udskrevet og derefter kunne begynde en langstrakt genoptræning.

Små 12 måneder senere blev Kevin omsider erklæret rask nok til at kunne genoptage pokergrinden, og det gjorde han ved at spille med i en 10-mands WSOP satellit på The Rio i søndags.

Til trods for den lange pause fra spillet viste Boudreau storform ved pokerbordet, og kunne snuppe en tredjeplads efter at have elimineret sin gode ven Peter Jetten på fjerdepladsen, mens Kevins far Jim endte heads up og choppede præmien med sin modstander.

Dejligt nyt fra Las Vegas, og vi ønsker Boudreau hjerteligt velkommen tilbage til pokerbordene.

peter_jetten