Kipster: Dedikation er afgørende
Et spørgsmål bliver stillet, men Jesper er lige pludseligt et helt andet sted. Han stirrer underligt.
”Du har altså en flue i skægget,” siger han.
En lille, klam satan af en bananflue har søgt tilflugt i journalistens ubarberede ansigt. Paniske bevægelser får den af vejen.
Jesper griner.
”Du fik den! Husk at få på blokken, at du fik en flue i skægget,” griner han.
Dejligt, at han morer sig.
En af de bedste
Da Jesper ’Kipster’ Hougaard i 2008 vandt sit første World Series Of Poker bracelet, lød vennernes reaktion:
”Åh nej, nu bliver han ikke til at holde ud at høre på.”
Det blev selvfølgelig sagt for sjov, men det var sjovt, fordi udsagnet havde et element af sandhed i sig. Jespers selvtillid var dengang helt enorm. Det er ikke fordi, at selvtilliden ligefrem lider nød i dag, men mere end tre år har modnet Jespers sind. Der er sket noget. Et mere almindeligt liv, og ikke mindst ønsket om et liv, der indeholder andet end poker, har flyttet nogle ting.
”Jeg var for nogle år tilbage en af de bedste PLO 6-max-spillere i verden, det er jeg den dag i dag helt overbevist om. Men jeg levede og åndede også for det. Jeg spillede måske kun 3-4 timer effektivt om dagen, men når jeg ikke spillede, tænkte jeg på poker. Hele tiden! Jeg var ikke særligt nærværende for mine omgivelser, det er tydeligt for mig i dag,” siger Jesper, der mener, at den slags dedikation ganske enkelt er nødvendig, hvis man skal være en af de bedste.
Fokusskift
I dag er Jesper fuldstændigt afklaret med, at han ikke længere tilhører den lille gruppe af verdens bedste pokerspillere.
”Jeg er ikke en af de bedste længere. Der er kommet mange unge folk, der i dag er lige så sultne, som jeg var dengang. Det gør hele forskellen,” siger han.
Er du blevet mere magelig? Er det dét, du siger?
”Tjah, jeg tror mere det handler om, at jeg har fået andre ting at gå op i. Og andre ansvarsområder. Der er min virksomhed. Og jeg går mere op i at have et liv, der ikke drejer rundt om pokerspillet på samme måde som tidligere. Når jeg i dag ikke spiller, så laver jeg noget helt andet.”
Mener du, at det simpelthen er nødvendigt at være helt opslugt af pokeren, hvis man skal holde sig foran spillet på de høje takster?
”Ja, det mener jeg. Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om. Det er helt sikkert nogle enkelte undtagelser – nogle få spillere, der formår bare at træde ind og ud af den verden – men jeg tror ikke, det er mange. Theo Jørgensen er et af de sjældne eksempler på en spiller, der har den evne,” siger Jesper, og fortsætter:
”For mig er det i hvert fald vigtigt at være 100 procent dedikeret. Se bare på de danskere, der har stor succes i dag. Mickey Petersen oplever jeg som ret opslugt af pokeren. Og det samme gælder for AlexKP. De er begge på et meget højt niveau, og gør det rigtigt godt. Jeg tror generelt, at dem som klarer sig godt, er dem, som spiller rigtigt meget, og som også tænker poker, når de så ikke spiller,” siger Jesper.