Kun en dansker tilbage i WPT Malta

Dag 2 blev desværre endestationen for Morten Erlandsen og Erik Smith, og sidste dansker tilbage i turneringen er dermed Michael Finderup, der holder sig lige omkring average, der hedder 110.000 chips. Michael Finderup havde en fin start på dagen, faldt så lidt tilbage, men kunne alligevel sætte en slutspurt ind før dinnerbreak, hvor han kom tilbage omkring average.

240 spillere stillede til start til World Poker Tour-turneringen på Malta, og i skrivende stund resterer 63 spillere. Chipleader er en lyshåret pige, Cecilia Pescaglini, der sidder med 390.000 chips foran sig. Hun har dermed over 100.000 ned til nærmeste forfølger.

Blinds hedder lige nu 800/1600 med en ante på 200.

Der er $200.000 til vinderen af WPT Malta.